Labradoren er en race, som besidder et utal af gode egenskaber, der gør den til den ideelle familiehund og en fantastisk kammerat for den, som holder af at færdes i naturen. Den er venlig, kontaktsøgende, intelligent, social og har en høj stresstærskel; alle egenskaber, man værdsætter hos familiehunden. Samtidig er den skabt til at arbejde, og overvejer man at anskaffe en Labrador, er det vigtigt for hundens trivsel at kende racens medfødte egenskaber og forstå dens grundlæggende behov og den adfærd, der udspringer heraf. Dette gælder naturligvis, uanset hvilken race man påtænker at anskaffe, men er ekstra vigtigt, når man overvejer en race, som er opdrættet til at arbejde.
 

Hvad skal man tænke på, når man overvejer at anskaffe en Labrador?

Labradoren er primært udviklet til at være hjælper på jagten, til at markere hvor vildtet er faldet, og til at hente det ubeskadiget hjem til føreren. Ved siden af denne funktion har vi vist alle sammen mentale billeder af labradorer i en række andre arbejdssituationer; som blindeførerhund, servicehund, redningshund, narkohund etc., og netop dette fortæller om en vigtig egenskab ved labradoren: dens utrættelige glæde ved at arbejde, samarbejde og glæde sin fører.

Den, som har set labradoren i aktion på jagt og prøver i lange dirigeringer, og på lydighedspladsen, hvor den er eksemplarisk, kender det "wow" og den rislen ned ad ryggen, det kan give at se en virkelig god Lab arbejde. Det er imidlertid uhyre vigtigt at forstå, at godt nok har labradoren evnerne fra naturens hånd, men det er føreren – altså dig, som skal forstå at udnytte dens potentiale. Der er lang, lang, LANG vej fra den lille hvalp, man bringer hjem fra opdrætteren og til den dygtige hund,  som tilsyneladende let og ubesværet udfører de opgaver, den nu engang er sat til. Med andre ord: det kommer ikke af sig selv! Vil man have en lab bare tilnærmelsesvis ”mage” til den, man faldt for, da tanken om at anskaffe et eksemplar af racen spirede, er det på med vanten og ud at ”lege” på træningspladsen, så hunden som minimum kan få den grundlæggende socialisering, og lære den grundlæggende lydighed. Mange unge labradorer er blevet neutraliseret, eller havner på internater rundt omkring, fordi de ikke får lov til at beskæftige sig med opgaver, som tilfredsstiller deres naturlige arbejdstrang, og dermed oparbejder et overskud af energi, der skal ud på anden – og mere ureglementeret - vis. Derfor: UD PÅ TRÆNINGSPLADSEN SAMMEN MED ANDRE HUNDE ALLEREDE FRA START. Det er ikke nok, at hvalpen lærer at sidde pænt og gå pænt i snor. Det har den lært på 5 minutter. Den skal have udfordringer, som stimulerer den mentalt - det er SÅDAN, men får en glad og velafbalanceret hund.
 
Er det her med lydigheden og den mentale stimulans nu virkelig så vigtigt, når man "bare" vil have en familiehund?
Ja, ja, og atter JA! for den lille hanhvalp, man henter hjem fra opdrætteren som en nuttet sag på 6-8 kg, og som man kan tage under armen efter behag, skal nok vise sig at vokse op til at blive en stor bulderbasse af en hanhund på 40 kilo, som ikke sådan lige er til at kaste rundt med. DERFOR er grundlydigheden og arbejdet med hunden lige fra man kommer hjem med den som lille hvalp så vigtigt. Man får skabt god kontakt til sin hund, og får dermed en samarbejdsvillig hund, der kan styres med stemmen, når det ikke længere kan lade sig gøre fysisk, og en hund, som glad og tryg fungerer hvor som helst og når som helst.

Har man ikke mulighed for at udføre en eller anden form for træning og arbejde med sin hund, vil vi anbefale, at man enten anskaffer sig en race, som ikke kræver så meget beskæftigelse, eller venter til man har tid og overskud til at have en Lab i huset!!! Har man det, er der til gengæld ingen dejligere race at beskæftige sig med end labradoren. Det, man investerer i sin hund i form af tid på træningspladsen, når den er i hvalpe- og unghundealderen, får man tusindfold igen i hverdagen i løbet af de mange år, man skal leve sammen, og man vil med rette kunne sige at man har "verdens bedste hund".

Man kan træne sin hund på alle niveauer i Dansk Retriever Klubs regioner over hele landet, Dansk Retriever Klub linker til dem på sin hjemmeside. Endvidere kan man træne i  Dansk Kennel Klub regi eller i et utal af andre hundeforeninger og hos private, som tilbyder mange forskellige former for træning.

Her i huset starter hundene på et af Dansk Retriever Klubs hvalpekurser, når de er ca. 2-3 måneder gamle, og fortsætter derefter med brugsprøvetræning og markprøvetræning, i det omfang den enkelte hund har behov, lyst og evner for. En anden sjov ting man kan lave med sin lab, er sportræning. Labradoren har en helt enkelt fremragende næse, og sportræning er en aktivitet, som virkelig er ren hjernegymnastik. Udover de nævnte aktiviteter er der utallige andre sjove ting, man kan dyrke med sin Lab, blot er det vigtigt at huske på, at dens udgangspunkt er det venlige sind og evnerne for apportering og samarbejde.