Vi har hvalpe……

D. 17. september fødte Polly – Tumbarumba Ta-Da, fire fine, hvalpe, en sort han, to sorte tæver og en gul tæve. Hvalpenes far er dejlige og fantastisk dygtige DKBRCH SEJCH DKWTCH DKFTCH CIT(FT) DKTMrjk 2.UHM19 3.RM22 EV23 RM24 Squareclose West. Hvalpene  vil være klar til at rejse hjemmefra d. 12. november. 

Dette kuld er en kombination af dygtige og talentfulde Jagt-/field trial-linjer og standardlinjer, og vi forventer mentalt og fysisk sunde, velafbalancerede og samarbejdsvillige hvalpe. Hvalpene vil egne sig til den aktive familie, der ønsker at dyrke en form hundesport som f.eks. jagt, markprøvearbejde, spor, lydighed, nose work eller lignende med en hund, der både kan lide at bestille noget, og er en dejlig og kærlig familiehund.

Er du interesseret i at vide mere om kuldet, kan du læse om forældrene og se hvalpenes stamtavle nedenfor. Du er også velkommen til at kontakte Jill på tlf. 5260 1717 eller på mail: tumbarumba.labradors@gmail.com.

Tumbarumba Ta-Da – DK22029/2021

Søde, fine Polly er femte generation af vores eget opdræt. Hun er sjov, og initiativ har aldrig været en mangelvare i vores hverdag med hende – heldigvis på den gode måde. Hun kan tænke selv og finde løsninger på opgaver, en egenskab, vi sætter utrolig højt, fordi hun samtidig er nem, lydhør, samarbejdsvillig og lidt af en duks, som yderst sjældent sætter en pote forkert. 

Kuldet med Bosse er Pollys tredje og sidste og det er helt perfekt, at vi har tre tæver i kuldet, når vi (selvfølgelig) selv skal beholde en efterfølger til Polly. 

Polly er en fysisk og mentalt sund hund. Hun er fri på hofter og albuer – B/0 – fri for PRA, HNPK og CNM og øjenlyst fri 22/11-2022. Hendes temperament er fremragende, hun er glad, udadvendt, sød og så fornuftig.

Squareclose West – DK14230/2018

DKBRCH SEJCH DKWTCH DKFTCH CIT(FT) DKTMrjk 2. UHM19 2.RM22 EV23 RM24   

Bosse er en fantastisk skøn og velafbalanceret hund med stor arbejdsglæde og samarbejdsvilje. Hans imponerende meritliste vidner om en hund med nogle helt særlige arbejdsegenskaber og en unik karakter. Udover at være exceptionelt dygtig er Bosse også den sødeste og dejligste hund at omgås. Vi har tidligere brugt Bosse i avl med fremragende resultater; Hans hvalpe er sunde, dejlige at bo sammen med og en fornøjelse at træne med, og for os var der ingen tvivl om, at det lige netop var Bosse, som skulle være far til Pollys sidste kuld.

Sundhedsmæssigt er Bosse også i top, han er fri på hofter og albuer (A &0), fri for de arvelige lidelser EIC, CNM, PRA, HNPK, SD2 og STGD1, og øjenlyst uden anmærkninger 18/5-2026. 

Bosse er importeret fra Squareclose kennelen i Skotland og har en spændende stamtavle med mange dygtige hunde, bl.a. hans far GBFTCH Troddenmilles Full Throttle of Leacaz.

Stamtavle for hvalpene….